Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/minami.dk/public_html/templates/minami_v4/functions.php on line 180
Graduering og bælter
At gå til graduering (”bælteprøve”) er en god måde at sætte et personligt mål for sin træning på og følge sin egen udvikling på.
At bære et bælte i en bestemt farve gør detsamtidig let og synligt for de højeregraduerede på holdet til at se hvor lang tid du har trænet og derefter vise passende hensyn og hjælpe til under makkerøvelser.
Ligeledes er det let og hurtigt for instruktøren at se hvad niveau de forskellige elever er på, hvad der kan forventes af dem under træningen og tilrettelægge den så alle får det størst mulige udbytte.
Ved at bære et bælte der signalerer dit niveau er du sikker på altid at modtage undervisning og instrukser der harmonerer med dit niveau. Der afholdes graduering i klubben 3 gange om året hvor der vises nogle på forhånden indstuderede teknikker, stillinger og bevægelser som derefter bedømmes.
Som ny starter du med det hvide bælte, 10. kyu, og derefter findes der 9 andre Kyu-grader (elev-grader) med dertilhørende farvebælter tilknyttet: fra orange bælte til brunt bælte.
Det sorte bælte:
”Hvor lang tid tager det at få det sorte bælte?” er et af de hyppigste spørgsmål karateklubber får. Dette er dog meget svært at besvare, da det altid er en meget individuel sag. Nogle tager 5 år om det - andre kortere tid. Det sorte bælte inddeles ligeledes som kyu-graderne i 10 forskellige grader, fra 1.dan til 10. dan. Det vigtigste i Karate er dog ikke det sorte bælte, men at du føler at du udvikler dig, træner på det rigtige niveau og har det godt med din egen indsats, dit hold, klubkammeratskabet og dit valg af klub.